Kolding Gårdbryggeri - Sandholm

Kolding Gårdbryggeri er et familiedrevet mikrobryggeri i udkanten af Kolding. Den gamle ryttergård Sandholm huser bryggeriet, og har siden 1925 været i familien Grønbæks eje. Sandholm kan spores helt tilbage til 1600-tallet, hvor den dengang hørte under Kolding Hus.

Familiens store drivkraft i bryggeriet er at hylde den stolte øltradition der førhen var i landsbyerne, hvor hver en gård bryggede sit eget øl med brug af de råvarer, som gården selv producerer.

De har en drøm om, at de på sigt skal være selvforsynende med alle malttyper. I dag producerer de selv pilsnermalt, som de benytter i deres bryg.

De begyndte at bygge bryggeriet på Kolding Gårdbryggeri i oktober 2021. I februar 2022 blev første testbryg sat over.

De udvikler løbende på bryggeriet, for at forsøge at optimere på især deres ressourceforbrug.

Da de begyndte at bygge bryggeriet, var det vigtigt for dem at gøre det ud fra en cirkulær tankegang, hvorfor de fleste dele i bryggeriet enten er købt fra andre bryggerier, eller har haft en anden funktion før. Dette gør de, da det er vigtigt for dem, at deres bryggeri er bygget så skånsomt og eftertænksomt som muligt.

I dag består bryggeriet af 1 mæskekar på 540 liter, 1 kogekar på 550 liter, 3 gærtanke på 625 liter og 1 gærtank på 1250L. Deres mæske- og kogekar er ombyggede mælketanke og gærtankene er købt brugt fra et andet bryghus. Selve bryggerummet blev i første omgang bygget i en fødevaregodkendt container, men blev i foråret 2023 flyttet og bygget op i den ene længe på gården.

Gode Ølsteder

Type

Arrangør (1)

Type

Gem og luk

Arrangør

Lokalafdelinger i Region København
Lokalafdelinger i Region Nordsjælland
Lokalafdelinger i Region Fyn
Lokalafdelinger i Region Midtjylland
Lokalafdelinger i Region Midtvestsjælland
Lokalafdelinger i Region Nordjylland
Lokalafdelinger i Region Sydøstjylland
Lokalafdelinger i Region Sønderjylland
Lokalafdelinger i Region Vadehavet
Lokalafdelinger i Region Østjylland
Gem og luk
Gem og luk
Ingen gode ølsteder i område
Ingen gode ølsteder med dette filter