“Du har ringet til Danske Ølentusiaster…”

Hvad kan du godt lide ved at arbejde i Danske Ølentusiaster?
Mangfoldigheden, kollegerne, de fede oplevelser på Ølfestivalen, den gode tone ølentusiaster imellem og den altid sjove respons og store smil man får, når folk spørger hvad man laver til daglig: “Jeg arbejder for Danske Ølentusiaster.” Det åbner for mange sjove og spændende samtaler.

Hvordan ser en arbejdsdag ud for dig?
Min arbejdsdag er fyldt med mange forskelligartede opgaver. Jeg besvarer telefonopkald og håndterer mails – dem er der altid mange af: Både med små opgaver som at ændre på et medlems adresse, hjælp til at logge på ale.dk, besvare spørgsmål fra lokalafdelingerne omkring oprettelse af konti, udsende materiale til deres arrangementer og hjælpe med brugen af vores rejseafregningssystem. Jeg sørger for, at alle medlemmer får deres kontingentopkrævninger (FIK, BS og Betalingskort) – tre opgaver, som er delvis manuelle. Når kontingenterne kommer ind, skal alle medlemmer ajourføres i medlemsdatabasen – igen en lidt manuel opgave.

Hvordan har DØE udviklet sig i din tid som ansat?
Ja, fra min mand Marttin i 2002 (daværende formand i DØE) sad i vores stue i Brønshøj med et excelark og flettede løs og pakkede kuverter med girokort og sendte filer til et firma, som så trykkede medlemskort til udsendelse – frem til i dag, hvor medlemskort er online, og jeg sender opkrævningsfiler via Nets og henter kontingenter fra medlemmers kortregistreringer; ja der er løbet meget vand i åen siden da. Vi har forskellige systemer til at styre foreningen: Medlemsadministration, udsendelse af nyhedsbreve, hjemmesiden, kommunikationsværktøjer, billet- og bookingsystemer til arrangementer, rejseafregningsprogram. You name it – alt er digitaliseret, hvilket er nødvendigt, når tiden er knap, og foreningen er stor.

Fortæl om et specielt godt minde, du har fra din tid i DØE
Jamen, der er mange, men faktisk tilbage i 2001, hvor vi lavede den første ølfestival i Remisen; det var en fantastisk oplevelse. Alle 20 bryggerier i Danmark – på det tidspunkt – var samlet et sted, og stemningen var i top. Den følelse, at have været med til noget helt epokegørende, var fantastisk.

Du har ved de seneste to ølfestivaler været festivalkoordinator. Hvordan har det været?
Det har været meget spændende og udfordrende at tage den rolle. Jeg tog en projektlederuddannelse sidste år, og den har hjulpet mig meget. Mange af opgaverne har jeg siddet med tidligere og gør det stadig samtidig med, at jeg skal koordinere og sørge for at alle interessenter bliver taget med i processen. Jeg bruger landsformanden og den økonomiansvarlige, som styregruppe, og her kan jeg hente gode råd og sparring til festivalarbejdet.

Kunne rollen ikke lige så godt varetages af en frivillig?
Jo, det kunne den nok godt, og den har været varetaget af frivillige siden 2001. Men jeg har arbejdet med alle festivalcheferne gennem alle årene og været en slags højre hånd for dem langt hen ad vejen i processen. Og nu var tiden moden, til at jeg tog mere ansvar. De seneste år har det måske også været udfordrende for foreningen at finde en person, som vil tage ansvaret for så stort et setup på frivillig basis ved siden af deres daglige fuldtidsjob.

Hvordan er det at arbejde under en bestyrelse, der i princippet kan skifte fra år til år?
Det er forfriskende. Men også udfordrende. Man lærer dem at kende, og så er de måske væk efter næste generalforsamling. Det kræver, at man lige lærer hinanden at kende, og at man er fokuseret på god kommunikation. Man skal huske på, at det hele ikke altid er “som det plejer”.

Hvordan gik det til, at sekretariatet i mange år havde adresse i din stald?
Da jeg blev ansat i 2006, havde man kun hjemmearbejdspladser i foreningen. Vi var flyttet til Stevns på en gård og havde på et tidspunkt istandsat en del af stalden, og så var det jo nærliggende at lave noget af det om til et kontor og lager. Vi havde i forvejen al materiel fra Ølfestivalen stående i laden. Så nu kunne man “gå” på arbejde – over gården. Det var jo dejligt fleksibelt i forhold til vores to piger, og jeg har nok kun haft et par enkelte “barnets første sygedag” i de 13 år.

Kunne det ikke bare været fortsat i din stald?
Næ, for vi rev staldbygningerne ned i 2021, og foreningen havde en vision om, at vi skulle være mere professionelle ud mod verden. Og det synes jeg bestemt, vi er blevet.

Hvordan er det nu at sidde på et rigtigt kontor?
Det er rigtig dejligt at sidde blandt kolleger, som man kan sparre og udvikle med og i det hele taget have nogle gode samtaler med. Der kunne stalden godt blive lidt ensom.

Det er også nemmere at adskille arbejde og fritid. Det var nogle gange lidt svært derhjemme.

Hvad kan du godt lide at lave uden for DØE?
Jeg er formand for Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Børnekor i København, hvor min ene datter synger. Der sidder jeg med bestyrelsesarbejde og koordinerer koncerter og korture. Jeg underviser også i vores lokale gymnastikforening i Store Heddinge – et hold for voksne kaldet Smidighed&Styrke.

Vigtigt spørgsmål til sidst – hvad er din yndlingsøl og hvorfor?
Fra min tid som fille au pair i Bruxelles tilbage i slut firserne, da lærte jeg at drikke “rigtig” øl, når vi gik på ølbar i weekenderne. Og siden dengang har Chimay Bleu været mit hofmærke. Og med på listen er også St. Bernadus ABT 12 og Rochefort 10. De giver alle den komplette nydelse, når man tager en slurk af glasset.