Ølrejse til bryggerier i Nordsjælland

En lørdag i oktober – forhåbentlig stadig med høj sol – drager vi af sted til 3 bryggerier i Nordsjælland:
Det våde Får, Helsinge
Bryghuset skriver på deres hjemmeside:
På det økologiske landbrug Tolykkegård i Gribskov ligger Det Våde Får – et håndværksbryggeri, hvor vi fremstiller vores øl helt fra bunden. Vi kalder det “fra jord til glas”.
Når vi fremstiller vores øl, bruger vi i videst muligt omfang lokale produkter. Økologiske, hvis det kan lade sig gøre.
Vi brygger både klassikere som ale, IPA og bock , men også en masse spændende nye varianter. F.eks. vores forfriskende og syrlige terasseøl Framboise og Sambucus, der er brygget på ølandshvedemalt og tilsat hyldeblomster.
Ølsnedkeren, Skævinge
Bryghuset skriver på deres hjemmeside:
MERE SMAG – MINDRE SNAK. Hos Ølsnedkeren brygger vi øl med nysgerrighed, kærlighed til håndværket og en lyst til at skabe noget, der smager af mere. Vi vil ikke bare følge strømmen – vi vil være dem, andre holder øje med. Derfor eksperimenterer vi året rundt og brygger altid i små batches, så øllen er frisk og fuld af personlighed.
Neighboorhood Brewing Co, Værløse
Bryghuset skriver på deres hjemmeside:
Neighborhood Brewing Company serverer spændende klassikere med et tvist. Det startede i det små på baggrund af en stor interesse for øl med smag og fylde kombineret med en stor nysgerrig på processerne bag.
Efter en tid med godt bryg i det lille bryggers - små batches af 20 liter blev der etableret nogle velafprøvede opskrifter. Efterspørgslen fra familie, venner og naboer steg hastigt. I 2020 startede den kommercielle side.
Bryggeriet i de små batches i bryggerset fortsætter i højt tempo, gerne sammen med familie, venner. Det er smart med et lille setup når der skal findes på nye spændende øl. Og så er der lige navnet. Det startede som et lille bryggerlaug i nabolaget. Big Al og Mamma D synes Neighborhood Brewing Company er et ret godt navn.
Der vil være 5 smagninger på hvert bryggeri.
Program og pris:
Kl. 10.00 Mødested Hvidovre st.
På Det våde Får serveres der udover ølsmagningen en tapas tallerken + en stor fadøl.
Kl. 17.40 Hjemkomst Hvidovre st.
Pris: kr. 500,-




